Klar, parat, sorter

Sortering af mit affald

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald, så læs mere her om de forskellige affaldstyper, og hvordan de skal behandles.

Hvad sker der med din mælkekarton, når du chaufføren har tømt din beholder? Hvor bliver flaskerne af fra glascontaineren? Og nytter det overhovedet at sortere? Det kan du blive klogere på via knappen nedenfor

Få hjælp til sortering med vores affaldsapp 'Perfect Waste' 

Se film om hvor affaldet bliver af

Batterier

Batterier afhenter vi ved husstanden. Vi tager alle typer af mindre batterier med, som du placerer i en klar frysepose på din affaldsbeholder eller i miljøboksen som skal tilmeldes afhentning sammen med storskrald.

Det er batterier fra blandt andet:

  • Legetøj
  • Lommelygter
  • Bærbare computere
  • Mobiltelefoner
  • Høreapparater
  • Fødselsdagskort med lys og musik

Vidste du at...

Batterierne indeholder værdifulde metaller, som kan genbruges. Batterierne sendes til behandlingsanlæg i Frankrig, hvor 75 procent af dem bliver genbrugt.

Husk at tage batterierne ud af elektronikaffald, hvis det kan lade sig gøre. Aflevér dem sammen med de andre brugte batterier.

Brug låget!

Placer småt elektronikaffald og batterier i hver sin klare frysepose på låget af affaldsbeholderen. Så tager skraldemanden poserne med, næste gang han henter dit affald.

Byggeaffald

Bygge- og anlægsaffald skal generelt sorteres, så farligt affald - eksempelvis PCB-holdigt affald og termoruder - altid bliver sorteret for sig.

Ved byggearbejde, som er på over 10 m2 eller frembringer mere end 1 ton affald, skal bygherre anmelde affaldet til kommunen.

Ved renoveringer og nedrivninger af bygninger, der er opført eller renoveret i perioden fra 1950 til 1977, samt ved udskiftning af termoruder, skal der laves en screening af bygningen for PCB. Dette gælder for byggearbejde, som er på over 10 m2 eller frembringer mere end 1 ton affald.

På Halsnæs Kommunes hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger og skema til screening.

Elektronik

Elektronikaffald er affald med ledning eller batterier. Vi skelner mellem småt elektronik og stort elektronik.

Småt elektronik

Småt elektronik er for eksempel mobiltelefoner, mp3-afspillere, elektronisk legetøj, postkort med musik, barbermaskiner og andet elektronik, der kan ligge i en frysepose (4-6 liter).

Du kan aflevere småt elektronik i en klar frysepose på låget af din affaldsbeholder og i den røde, som kan bestilles afhentet med storskrald. Vi tager affaldet med, næste gang vi tømmer beholderen. Du kan også aflevere småt elektronik på genbrugspladserne og til storskraldsordningen.

Stort elektronik

Stort elektronik er for eksempel vaskemaskiner, køleskabe, frysere, mikrobølgeovne, emhætter og computere.

Du kan aflevere stort elektronik på genbrugspladserne og til storskraldsordningen som køres tre gange årligt.

Farligt affald

Farligt affald skal du aflevere på genbrugspladsen eller i den røde miljøboks som skal tilmeldes tømning samtidig med storskrald. Du skal helst aflevere affaldet i den originale emballage. Har du ikke den, skal du skrive tydeligt på emballagen, hvad den indeholder.

Farligt affald er for eksempel:

  • Afløbsrens
  • Sparepærer
  • Terpentin
  • Batterier
  • Cellulosefortynder
  • Maling
  • Ukrudtsmidler
  • Gift til skadedyr
  • Spraydåser
  • Lim
  • Afkalkningsmidler
  • Elektronik
  • Trykflasker
  • PVC-plastik
  • Kaustisk soda
  • Kunstgødning

Andre afleveringssteder

Maling og terpentin kan du aflevere hos farvehandlerne. Medicinrester, kanyler og kviksølvtermometre kan du aflevere på apoteket. Batterier kan du aflevere i en frysepose på låget af din affaldsbeholder og i batterispandene, der står rundt om i byen.

Glas

Glasemballage og flasker skal tømmes og om nødvendigt skylles, før de afleveres til genbrug.

Du kan aflevere genbrugsglas på genbrugsstationerne eller på miljø-øerne rundt omkring i kommunen.

Se på kortet her og se hvilken kube der er nærmest dig

Eksempler på glas til genbrug:

  • Vin- og spiritusflasker
  • Syltetøjsglas
  • Rødbedeglas
Haveaffald

Haveaffald kan du aflevere på genbrugspladserne. Hvis du transporterer haveaffaldet i sække, skal de være klare. Sækkene skal tømmes for haveaffald og bringes med tilbage, da der ikke må forekomme plast i vores haveaffald.

Gratis kompost

Du kan hente gratis kompost på genbrugspladsen i Frederiksværk så længe lager haves. Komposten består udelukkende af haveaffald, som er knust, komposteret og sorteret. Den er af høj kvalitet, og indeholder ikke tungmetaller eller andre miljøfarlige stoffer. Komposten er fortrinlig som gødning og jordforbedringsmiddel i køkkenhaver, blomsterbede og drivhuse.

Hjemmekompostering

Det bedste for miljø og økonomi er at kompostere haveaffald hjemme i haven.

Afbrænding af haveaffald er ikke tilladt

Det er ikke længere tilladt at afbrænde haveaffald. Haveaffald kan du aflevere på genbrugspladserne eller kompostere på din egen grund.

Madaffald

Alle i Halsnæs Kommune skal sortere madaffald. Det skal i beholderen til rest/madaffald. Madaffald skal være pakket i grønne poser som udleveres af Forsyningen.

Når du er ved at løbe tør for grønne poser, kan du binde en pose om din beholder, så sørger din skraldemand for at lægge en ny rulle til dig ved beholderen. Du kan også afhente en rulle på en af vores genbrugspladser.

Madaffald er alt madaffald fra husholdningen. Her kan du se eksempler på madaffald.

  • Fedt og sovs
  • Frugt og grøntsager
  • Fisk og fjerkræ
  • Brødrester og kagerester
  • Kødrester og kødben
  • Kaffegrums og teblade
  • Køkkenrulle
  • Morgenmadsprodukter
  • Nøddeskaller
  • Ost, æg og æggeskaller
  • Pasta og ris

HUSK at haveaffald ikke må komme i din rest/mad beholder - det skal på genbrugspladsen.

Metal

Metal fra husholdningen skal du putte i beholderen til papir/metal som tømmes hver 10. uge.

Metalemballage er for eksempel:

  • Øl- og sodavandsdåser
  • Aluminiumsbakker/foliebakker
  • Fyrfadslysholdere
  • Konservesdåser skrabet eller skyllet for indhold
  • Gryder og pander
  • Stanniol og sølvpapir (rent)
  • Køkkenredskaber og bestik af metal (fx sakse og knive)
  • Mindre metalgenstande (fx søm og skruer) Skal pakkes i lille pose med knude
  • Værktøj af metal (uden elektronik)
Pap

I Halsnæs skal du sortere pap fra dagrenovationen, uanset om du bor i by, sommerhus- eller landområder. Du skal komme pap i din beholder til pap som tømmes hver 4. uge. Du kan også benytte storskraldsordningen, hvor vi henter pap ved husstanden tre gange om året.

Papaffald er eksempelvis:

Papemballager (æsker til havregryn, karton omkring tandpastatuber og lignende)

  • Bølgepap
  • Karton
  • Papkasser
  • Skotøjsæsker
  • Æggebakker

Pap, der er tilsmudset eller indeholder plast, skal i restaffaldet. Det kan eksempelvis være:

  • Pizzabakker

Er du i tvivl om sorteringen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, eller spørge vores personale på en af genbrugsstationerne.

Papir

Papir til genbrug skal være tørt og rent - uden madrester eller andet snavs.

Papiraffald til genbrug skal kommes i beholderen til papir/metal som tømmes hver 10. uge. Vi tømmer beholderen hver 10. uge. 

Eksempler på papir til genbrug er:

  • Breve og konvolutter
  • Aviser
  • Ugeblade
  • Reklamer
  • Tryksager
  • Magasiner
  • Telefonbøger
illustration over papirets 7 liv
Plast + Mad/drikkekartoner

Plast og Mad/drikkekartoner fra husholdningen skal puttes i beholderen til plast og mad/drikkekartoner som tømmes hver 4. uge. 

  • Drikkekartoner (fx fra mælk, juice, kakao og saft)
  • Madkartoner (fx fra hakkede tomater, supper, kikærter og frys selv-is)
  • Bobleplast
  • Flasker, dunke, spande, poser, låg mv. af plast
  • Husholdningsfilm (rent)
  • Omslag fra CD’er og DVD’er
  • Plastemballage fra mad
  • Plastemballage fra fx shampoo og opvask
  • Plastlegetøj (uden elektronik)
Restaffald

Restaffald er det affald, der er tilbage, når du har sorteret fra til genbrug og madaffald, og når du har afleveret farligt affald til specialbehandling på genbrugspladsen.

Her kan du se eksempler på restaffald:

  • Pizzabakker
  • Dyremøg fra mindre dyr
  • Emballage fra kemikalier (skal være tom og ikke faremærket akut giftig eller kronisk sundhedsskadeligt)
  • Støvsugerposer
  • Cigaretskod
  • Kattegrus og strøelse fra små kæledyr
  • Glittet gavepapir og gavebånd
  • Hygiejneaffald (fx mundbind, bleer og vatpinde)
  • Poser med metalinderside (fx fra chips og kaffe)
Storskrald

Vi indsamler storskrald fra helårs- og sommerhuse tre gange årligt mod forudgående tilmelding.

Hvis du er tilmeldt vores driftsservice, får du en sms tilsendt, når det er tid til at melde sig til storskraldsindsamlingen. 

Tilmeld dig driftsservice her

Stil dit storskrald ud til vejen senest kl. 7 om morgenen på den dag, afhentningen begynder. Stil affaldet, så det ikke er til gene for trafikken.

Du kan højst aflevere 10 enheder pr. indsamling. En enhed er for eksempel et møbel, en sæk eller et bundt. Afleverer du noget af affaldet i sække, skal det være i klare plastsække.

Affaldet må højst være 1,5 meter langt. Dette gælder dog ikke møbler, fx sofa, seng, skabe med videre.

Her kan du se, hvilke typer affald du kan aflevere til storskrald:

  • Aviser og ugeblade
  • Pap
  • Glasflasker og glasemballage
  • Konservesdåser og metalemballage
  • Jern og metal
  • Hårde hvidevarer
  • Stort brændbart
  • Småt brændbart
  • Elektronikaffald

Stil de forskellige affaldstyper tydeligt adskilt.

Til storskrald kan du ikke aflevere andre typer affald, end de nævnte.

Tekstil

Tekstil er en ny fraktion som er en del af de nye fraktioner som kan afleveres fra 2022. Du kan aflevere kasseret tekstil i en klar pose for sig selv som en del af storskraldsordningen.

Tekstilaffald er udtjente tekstiler, som ikke kan genbruges af andre via fx. en genbrugsbutik.. Det er eksempelvis ødelagt tøj, håndklæder og gardiner, der er hullede, slidte, plettede eller på anden måde ødelagt. Det er vigtigt, at dit tekstilaffald ikke er vådt, eller indeholder uønskede stoffer, der kan give problemer i genanvendelsen, som eksempelvis kemikalie-, olie- eller malingpletter, madrester og jord.

Smid ikke dit genbrugelige tøj ud som tekstilaffald. Aflever det i en genbrugsbutik eller i en af de containere, der er opstillet af velgørende organisationer.