Frederiksværk - Kregme

Natarbejde på Hillerødvej i uge 28

Nyhed

I forbindelse med vores anlægsarbejde vil det være nødvendigt at arbejde efter normal arbejdstid, da vi skal have foretaget tre krydsninger af Hillerødvej. Arbejdet  foregår tirsdag, onsdag, torsdag og evt. fredag mellem 18.00 og 05.00 i uge 28. Krydsningerne foretages ud for Gormsvej 11, Gormsvej 10 og Thyrasvej 11 på vejstrækningen mellem Hillerødvej 59 og 69. 

Det meste af vores anlægsarbejde foregår ved opgravning, men de tre krydsninger under Hillerødvej foregår ved styret underboring således, at der ikke skal opgraves i vejen. Det er disse tre krydsninger, som vi skal udføre efter normal arbejdstid i uge 28. Vi kan ikke undgå at støje, men vi gør det så hurtigt som muligt, så vi generer mindst muligt. Der skal graves og arbejdes tæt på vej, så Vejdirektoratet kræver at arbejdet udføres efter normal arbejdstid med lysregulering.

Vi beklager meget de gener, som det giver jer. Vi håber, at I kan glæde jer over en helt ny hovedkloak, når vi er færdige.

Trafikforhold

Vi kan desværre ikke helt undgå at genere trafikken, imens vi er i gang. Det vil dog hovedsageligt være cyklister, knallerter og fodgængere, som vil opleve ændringer. Vi vil sørge for adgang til de enkelte ejendomme i størst muligt omfang, og du vil få besked, før vi skal grave ud for din ejendom.

Kontakt information

Det er firmaet Norplan Entreprise A/S, der udfører anlægsarbejdet for Halsnæs Forsyning, og S. H. T. Vand & Miljø ApS, som udfører den styrede underboring.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte Lasse Jørgensen, Norplan på telefon 31 18 90 70 tryk ”2”, så vil du blive omstillet til entreprenøren eller kontakt projektleder Lillian Nielsen, Halsnæs Forsyning A/S på tlf.nr.  23 81 00 93 ml. 8.00-15.00.

Emne