Følg dit vand- og varmeforbrug på din app

Nu kan du fra din App-store eller Play butik downloade Forsyningens nye App. Denne hedder ”Izar@home”. Her kan du blandt andet følge det daglige forbrug på din måler og få besked om alarmer.

Af sikkerhedsmæssige årsager, er de laveste understøttede versioner til at finde app’en:

  • Android 8.0 (Oreo)
  • iOSTM 10.2

Når du har downloadet din nye app "Izar@home" fra din app-butik, skal du logge ind første gang.

Du skal bruge følgende:

  • Brugernavn / Bruger-ID: «Kundenr»@hnf
  • Adgangskode: «KUNDEADGANGKODE»

Når du er logget på app’en, vil du blive spurgt, om du vil afgive nogle få basisoplysninger om din husstand. Disse oplysninger behandles fuldstændigt anonymt, og de kan slettes igen. Oplysningerne bruges til at lave grupper af kunder, som er nogenlunde ens (f.eks. husstande med to voksne og et barn). På denne måde kan du sammenligne dit forbrugsmønster af vand med en gruppe husstande, der i store træk minder om din egen husstand.

Udfylder du ikke disse oplysninger, fungerer app’en alligevel. Men i dette tilfælde vil dit forbrug blive sammenlignet med hele forbrugerskaren, som omfatter alt fra enlige beboere til store virksomheder og skoler mv.

Du vil også få mulighed for, at sætte nogle alarmgrænser op i app’en for dit vandforbrug. Således vil du få en notifikation i app’en, såfremt eksempelvis dit vandforbrug pr. døgn overskrider den grænse, du har valgt.