Arm holder affaldspose

Regulativ og affaldsplan for affald

For at passe på vores natur og miljø skal også vores affald håndteres ordentligt. Vores affald består af ressourcer, som vi skal sikre bliver genanvendt og nyttiggjort bedre end i dag. Vores vision er derfor: Fra affald til ressource.

Vision, mål og regler på affaldsområdet

For at passe på vores natur og miljø skal også vores affald håndteres ordentligt. Vores affald består af ressourcer, som vi skal sikre bliver genanvendt og nyttiggjort bedre end i dag.

Vores vision er derfor: Fra affald til ressource.

Det er vores opgave at sørge for, at ressourcerne bliver indsamlet og genanvendt. Det vil vi gøre ved at gøre det så nemt som muligt for alle at sortere og genanvende ressourcerne bedst muligt, uanset om man bor i en villa, en lejlighed, sommerhus eller er en virksomhed.

I kommunens affaldsplan kan du læse mere om målene og indsatserne for affaldsområdet de kommende år. Indsatserne skal blandt andet sikre, at vi får samlet flere ressourcer ind fra husholdningsaffaldet, så bioaffald, papir, pap, plast og metal ikke forbrændes men genanvendes. Vi skal også fjerne farlige stoffer fra affaldet, f.eks. asbest, PCB og bly fra byggeaffaldet, så vi forebygger skader på sundhed og miljø.

Vi vil have effektive og gode løsninger og på den måde gøre det nemt for dig som bruger af vores indsamlingssystemer at gøre det rigtige. Derfor vil vi inddrage borgere og virksomheder i dialogen og udviklingen af både de eksisterende og nye løsninger, så vi får sorteret flere ressourcer ud af affaldet til glæde for miljøet. I Halsnæs har vi derfor fire mål på affaldsområdet:

  1. Ressourcerne skal ud af affaldet.
  2. Problemstofferne skal ud af affaldet.
  3. Kommunikation som skaber handling.
  4. Optimering og udvikling af drift.

Se mere i affaldsplanen her

Reglerne for og en beskrivelse af de konkrete ordninger i kommunen, kan du finde i regulativerne for husholdninger og erhverv

Har du spørgsmål, kommentarer eller andet vedr. affald og ressourcer, er du meget velkommen til at kontakte os!